Om TTI

TTI er førende på verdensplan inden for design, produktion og markedsføring af elektrisk værktøj, elektrisk værktøj til udendørs brug samt gulvpleje og udstyr til forbrugere, professionelle brugere og industrikunder til boligforbedrings-, reparations- og byggebrancherne. Vores strategis vedholdende fokus på stærke mærker, innovative produkter, produktionskvalitet samt fantastiske mennesker er drivkraften for vores kultur.

 

Historie

TTI blev grundlagt i 1985 af Horst Julius Pudwill og professor Roy Chi Ping Chung BBS JP, men TTI's unikke og voksende portefølje af verdensberømte mærker går mindst 150 år tilbage. I 2016 steg salget med 8,8 % til 5,5 mia. dollars som følge af vores fortsatte investering i nye produkter og innovation, hvilket gav en tocifret vækst i alle geografiske regioner.
 
Takket være en klar og vedvarende strategi med at opkøbe og udvikle eksisterende mærker har TTI vokset sig til at være klart førende på verdensmarkedet inden for elektrisk værktøj til boligforbedring.
 
TTI er stolt af sin egen historie, og vi er endvidere stolte af vores lange tradition og kvalitet, som vi har arvet fra de mærker, som vores virksomhed består af i dag.
 

Styrende principper

TTI har en moden og klart defineret arbejdsfilosofi og virksomhedskultur, der skaber den vigtige platform for kvalitetsledelse.

 
Disse principper og anskuelser repræsenterer en virksomheds kulturelle infrastruktur og bestemmer dens evne til at yde en kontinuerlig indsats for at nå målene. Vores succes er afhængig af vores evne til at kommunikere en klar retning i hele virksomheden.
 
Hos TTI kombinerer vores unikke forretningsstil strategisk vision, innovativ tænkning med en konstant stræben efter fremragende kvalitet. Vi har en organisk og dynamisk kultur, der er struktureret således, at den tiltrækker de bedste for at opnå det bedste.
 

Vores mission

Vi engagerer os i innovation, kontinuerlig forbedring af vores produkter og serviceydelser for at overgå kundernes forventninger og for at være verdens førende leverandør af produkter til forbrugere, erhvervsfolk og de forskellige brancher inden for boligforbedring, reparation og byggeri.


Kvalitetserklæring

At opnå fuld kundetilfredshed, hvad angår kvalitet, service og pris gennem kontinuerlig forbedring.


Vores værdier

TTI fremmer aktivt en stærk virksomhedskultur baseret på respekt og etisk integritet.

Vi mener. at disse værdier sammen med principperne om respekt, ærlighed og læring skal præge enhver interaktion med kollegaer, partnere, kunder, leverandører og det overordnede miljø, hvori vi arbejder.

  • Vi behandler hinanden ærligt.
  • Vi stræber efter at samarbejde med vores kollegaer og partnere i hele verden.
  • Vi stræber efter kontinuerlig forbedring og hurtig udførelse.
  • Vi er engagerede i vores virksomheds mål og formål.
  • Vi går foran med et godt eksempel.
  • Vi tager initiativ til at forebygge problemer, inden de optræder, og vi lærer af forbedringerne af vores processer og ikke af vores fejl.
  • Vi har forpligtet os til en positiv arbejdsetik.

 

Vores metode

Hos TTI kommer kunderne først. Vi har udviklet fire strategiske punkter, der fokuserer på vores mål om at overgå behovene hos de forbrugere og erhvervsdrivende, der stoler på vores produkter. Vores omfattende interaktioner med kunder i hele verden er drivkraften bag de innovative, driftssikre produkter, der vil sætte vores kunder i stand til at gribe muligheder og øge deres præstationer.
 

Stærke mærker

TTI's anerkendte, stærke mærker står for innovation, fantastisk kvalitet og brugervenlighed.

 
TTI investerer strategisk i sine førende mærker, idet vi fokuserer på vores kerneværdier for at kunne opbygge en kundeloyalitet baseret på tillid, fastholde margener og optimere vores plads på detailmarkedet.
 
I dag er TTI fuldt engageret i den voksende portefølje af stærke mærker, der er vores kernekapital. Mærkeloyalitet er en hjørnesten for bæredygtig vækst og øget rentabilitet. Vi sætter vores mærker højt og respekterer dem og alle de slutbrugere, der sætter deres tillid til dem. Vores fremragende mærker er fundamentet for den nuværende og fremtidige vækst, og de fungerer som kompas for alle vores aktiviteter.
 

Innovative produkter

Inspiration, indsigt og engagement: TTI's innovationsånd.

 
TTI er en ny produktmaskine! Vi har et globalt netværk af "innovationscentre", der vrimler med talentfulde ingeniører og produktchefer, der fokuserer på udvikling af nye produkter. Innovation er nøglen til at udvide markedets størrelse og få en større markedsandel. Vi stimulerer vores mærker med en konstant strøm af innovative, bevisligt bedre, nye produkter med større værdi. Vi tror på en kontinuerlig udfordring af godkendte standarder. Vi finder nye løsninger. Vi udnytter, tilpasser og forbedrer nye teknologier for at skabe bedre produkter og øge mærkernes værdi.
 

Fantastiske medarbejdere

En virksomheds fundament er dens medarbejdere. Hos TTI investerer vi meget i at udvikle nuværende og kommende ledere ved hjælp af omfattende rekrutterings-, undervisnings- og anerkendelsesprogrammer. En stærk, effektiv ledelse sikrer, at vores virksomhed er strategisk fokuseret på at konfrontere de ofte uforudsigelige markedskræfter.
 
Team TTI begynder med, at engagerede og godt uddannede medarbejdere dagligt møder forbrugere og professionelle brugere. Vi besøger detailhandlere for at være i kontakt med kunderne, når de er i beslutningstagningsprocessen, for at hjælpe dem med produktviden og demonstrationer samt give dem ideer til effektiv sikring af effektiviteten af deres projekter. Dette er selvfølgelig det ideelle tidspunkt at stille spørgsmål om præstationerne, hvad de synes er godt, og hvad de synes mindre godt om, og vigtigst af alt, hvad de ønsker sig af nye produkter eller funktioner.
 
Denne type interaktion og input er uvurderlig, da kunden tit vil beskrive, hvad vedkommende ønsker at gøre, hvilket giver vores Team TTI den inspiration, det skal bruge for at skabe en innovativ løsning, der opfylder dette ønske. Det er det, der hjælper os med at erobre markedet. Vi er meget gode til at lytte. Mere end 400 Team TTI-medarbejdere lytter rigtig meget, så vi får direkte kundekontakt på alle vores markeder i hele verden. Vi lærer og deler vores viden for at forbedre kundens liv.
 

Produktionskvalitet

Udførelse er den anden side af innovationsmønten. Uden den kommer ideerne ikke videre. Hos TTI er vi meget engagerede i at være den allerbedste i ethvert aspekt af vores virksomhed. Vi undersøger meget omhyggeligt alle detaljer fra design til forsyningskædens logistik for at kunne eliminere spild og forbedre produktiviteten. Vores driftsteam har presset skalerbarheden ved at udnytte vores ressourcer på globalt plan.
 
Vores permanente mål om at nå den højeste kvalitet af alle vores operationelle aktiviteter er en proces, der aldrig vil blive afsluttet. I hele virksomheden arbejdes der på at forbedre effektiviteten og opnå højere standarder. Det er derfor, vi investerer i processer, der er med til at identificere selv det mindste fremskridt, uanset om det drejer sig om produktions- eller faktureringsprocedurer, fordi mange små trin medfører en markant forbedring i hele virksomheden.
 
Vi er stolte af de resultater, vi har opnået inden for skalerbarhed, talentvækst og verdensomspændende procedurer, da de har været med til at eliminere spild og bringe nye ideer hurtigere ud på markedet. Vi vil aldrig holde op med at fokusere på at hæve bommen for kvaliteten af vores operationelle aktiviteter..

Klik her for at hente TTI's årsrapport for 2016

Yderligere oplysninger om TTI global findes på vores hjemmeside corporate web site

View our Latest Career Opportunities